Ung kunst på 2.: Michael Isling- Fyns Kunstmuseum

Fernisering torsdag den 25. oktober, 2007 kl. 15.00.

25. oktober til 9. december, 2007

Efterårets udstillingssæson af udstillingsrækken “Ung kunst på 2.” på Fyns Kunstmuseum åbnes med en udstilling af 5. års studerende Michael Isling fra Det Fynske Kunstakademi.

Islings udstilling har titlen “Gardendigung”, hvor første del af ordet “en have” på engelsk, mens helheden er et barns beskrive af en hests i galop. Desuden er titlen inspireret af begrebet “genungagag”, der i den nordiske mytologi er det ingenting som alting er opstået af. Altså det der var før der fandtes noget.    

Gardendigung er en udvidelse af maleriet. Hvor Islings malerier og kollager rent fysisk, med tyk maling og plastik blomster, længe har været på vej ud i rummet. Her tages skridtet fuldt ud.
Gardendigung bliver således en totaloplevelse, der skaber et samspil med de omgivende værker og gør rummet mere levede. Installationen forestiller nogle kilppeøer som er inspireret af en blanding af japanske zen-haver samt modellandskaber isling lavede som barn.
På øerne kæmper vegetationen mod den omgivende goldhed. I hulerne ses rester af menneskenes adfærd, hvilket skaber den direkte tredimensionale pendant til malerierne.

Helheden bliver en slags scene, hvor beskueren kommer til at være det aktive element. På hver side af vinduet placeres et maleri på 1,5 x 2 meter. De kommer til at fungere som en slags ”scenetæppe”. Foran maleriet vil ”klipperne” blive scenens artister. Opstillingen er inspireret af et molekyles opbygning. Igen tanken om genungagag – alting og ingenting.

I et af billederne snor trappen sig som en spiral opad mod en ikke defineret slutning. Er det starten på en molekyle streng, hvor et menneske laver en række undersøgelser, en livscyklus eller maser hun sig bare op af trappen for at få en plads på første række? For det er vel det det hele handler om? At få en plads på første række, med god udsigt til alting og ingenting – måske mest det sidste og selvfølgelig med medicinskabet inden for rækkevidde.

Læg en kommentar